NJORD ANALYSE


Controlling og Data-analyse


Tag kontrol over dine data og skab værdi for dig og dine kunder kunder.


Er du pensions- og forsikringsmægler eller agent, tilbyder Njord Analyse services, som vil gøre din hverdag lettere.


Flere tusinde Excel linjer, hovedsageligt vederlags- og provisionsspecifikationer, kontrolleres og omdannes til rapportering, som du kan bruge til at skabe økonomisk overblik, men også til at møde dine kunder på et korrekt og velbegrundet grundlag.


Fordeling af vederlag og provisioner til partnere, sælgere og samarbejdspartnere udføres efter jeres behov. Erfaring viser, at partnere, sælgere og samarbejdespartnere finder ro i, at rollen varetages eksternt efter et arms-længde princip - en med eneste interesse: at yde bedst mulig service.


Du skal ikke længere bruge tid på at afstemme med dine leverandører. Problemer i dine afregninger løser Njord Analyse direkte med leverandørerne uden du involveres.

Et er, hvad du kan se i specifikationer, men det du ikke kan se, er mindst lige så interessant. 


Hvad du vil bruge den frigivne tid på, er op til dig, men med et datagrundlag af høj kvalitet kan du vælge at bruge den til at skabe værdi for dig selv og for dine kunder.



Det startede et helt andet sted...


Mere end 30 år med kundefokus og 14 år fra pensions- og forsikringsbranchen.


Da jeg tilbage i 2009 forlod restaurationsbranchen til fordel for pensionsbranchen, var det lidt af et kulturchock.

Alt virkede fremmed og anderledes, men med tiden fandt jeg  ligheder mellem nogle af de udfordringer begge brancher står med.


Efter en del år som bartender, har jeg oplevet at betale for at gå på arbejde. For at minimere svindel hæftede du ofte for alt der kunne sælges, for så at afstemme omsætningen med varelageret efter lukketid. Var der en difference stod du selv med regningen.

Ingen skal betale for at arbejde og man skal modtage det som er aftalt, for det arbejde man har udført. Uanset branche.

Kompleks lovgivning og dertilhørende systemer er en reel risikofaktor, for at formidlingen af vederlag og provisioner bliver fejlbehæftet og tæt på uforståelig

At vi forstår hvad vi aflønnes for og ligeså vigtigt, hvad vi ikke aflønnes for, er en vigtig del af fundamentet i et samarbejde.


 - jeg forstår forvirringen og mistilliden med mæglere og agenter på den ene side og pensionsleverandørerne på den anden - jeg ønsker at bidrage til at skabe afklaring og tillid i stedet.


I restaurantionsbranchen har man den fordel, at man ofte visuelt har kontakt med kunden. Man har hele tiden en idé om hvornår næste glas skal skænkes. Til trods for dette, så har vi vel alle prøvet at sidde med et tomt glas uden en tjener i syne og tænkt om man ikke skulle finde et andet sted til næste gang.


Dette er selvfølglig ikke en mulighed,  når vi taler om pension og forsikring, men med data kan vi alligevel danne os et billede af hvad der sker i kundens liv. Ved vi, at en kunde er forfremmet eller flyttet, så ved vi også at denne muligvis har brug for en ny rådgivning.


- jeg sidestiller ikke de to produkter, men kunders ageren. Kunder der får hvad de behøver, når de behøver det, er mere tilbøjelige til at blive loyale kunder.